Lidt historie

 



 

Med et tilsagn om at kunne få forhandlingen af de dengang så anerkendte agenturer som Bukh traktorer og Vety mejetærskere grundlagde Else og Kai Kristiansen i 1962 Heden Maskinforretning på en mindre landbrugsejendom i landsbyen Heden på Midtfyn.

Starten var beskeden, men med stor optimisme og stor arbejdsindsats sammenholdt med gode medarbejdere formåede Else og Kai Kristiansen at udvikle Heden Maskinforretning lige fra starten. Udviklingen tog rigtig fart, da Heden Maskinforretning i 1970 blev Massey Ferguson forhandler.

I 1972 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Else og Kai Kristiansen som aktionærer.
Heden Maskinforretning A/S er fortsat et familieaktieselskab men nu med anden generation som aktionærer.
Else og Kai Kristiansen er fortsat aktive i forretningen men har overdraget den daglige ledelse til sønnen Lars S. Kristiansen.


Heden Maskinforretning A/S

har i dag fortsat forhandlingen af det store Massey Ferguson agentur, med bl.a. 4 traktorlinier, mejetærskere, storballepressere og teleskoplæssere.
Den 1. januar 2003 blev Heden Maskinforretning A/S udnævnt til AGCO Center. Med udnævnelsen fulgte rettighederne til sideløbende med Massey Ferguson at sælge det stærke Fendt agentur.

Forretningen er medejer af Maskinhandler Indkøbsringen i Vejle (MI) og dermed også bl.a. forhandler af KUHN, Ferris, Yanmar og Simplicity.
Endvidere er Heden Maskinforretning exclusive forhandler af Hardi, Bogballe, Multi One samt importør af Fliegl afskubber og tipvogne. 
Heden Maskinforretning har altid haft et ønske om at være på forkant med udvik-lingen og har således gennem opkøb af andre maskinforretninger sikret sig et godt udgangspunkt i maskinbranchens fremtidige strukturudvikling.

Virksomheden kunne 15. august 2012 fejre sit 50 års jubilæum

Virksomheden drives i dag fra topmoderne faciliteter som i Heden omfatter

  • ca 300 kvm administration
  • ca 3.600 kvm værksted og reservedelslager
  • ca 3.800 kvm udstilling og maskinlager

I alt beskæftiger koncernen 50 medarbejdere fordelt med
40 medarbejdere i Heden og 10 medarbejdere i Stevning

 
  Lars Stockbæk Kristiansen
adm. direktør
 
 
 
 
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!