Lidt Historie
Med et tilsagn om at kunne få forhandlingen af de dengang så anerkendte agenturer som Bukh traktorer og Vety mejetærskere grundlagde Else og Kai Kristiansen i 1962 Heden Maskinforretning på en mindre landbrugsejendom i landsbyen Heden på Midtfyn.
Starten var beskeden, men med stor optimisme og stor arbejdsindsats sammenholdt med gode medarbejdere formåede Else og Kai Kristiansen at udvikle Heden Maskinforretning lige fra starten. Udviklingen tog rigtig fart, da Heden Maskinforretning i 1970 blev Massey Ferguson forhandler.
I 1972 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Else og Kai Kristiansen som aktionærer.
Heden Maskinforretning A/S er fortsat et familie-aktieselskab,
men nu med anden generation Lars, Lone og Hanne, som aktionærer.
Kai Kristiansen døde 31. maj 2020 - 89 år gammel.
Else Kristiansen er fortsat aktiv i forretningen
Den daglige ledelse varetages i dag af Lars Stockbæk Kristiansen.